Kampen i livet

Kampen i livet. Jakob står alene tilbage på sletten sent om aftenen og pludselig befinder han sig i en kamp, en voldsom kamp der varer hele natten. Et overfald og kampen bølger frem og tilbage, for de er begge stærke, ingen får det endelige overtag. Da Jakobs modstander på et tidspunkt må erkende at han ikke kan vinde kampen, slår han Jakob på hoften og sårer ham, men Jakob nægter at give op. Han slipper ikke i sit tag. Og udbryder ”Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig”. Og Jakob velsignes. Kampen stopper og en ny dag gryer. Jakob får herefter et nyt navn ’Israel’: Israel, der betyder at kæmpe med Gud. For det var netop Gud Jakob den skæbnessvangre nat kæmpede med. Hvem kender ikke denne Jakob, hvem har ikke en sen aftentime følt kampen komme. Oplevet at tankerne kommer snigende, at man er bange, angst og ensom. Det kan opleves som et overfald. Overfaldet af mismodet, overfaldet af depressionen. Og kampen tages op. Man må kæmpe for sin tro og ikke mindst med den. Kæmpe med hvad det er man tror på. Kærligheden, Gud håbet, familien. Når alt synes at gå imod. Kærligheden ikke vil, Gud synes så fjern, håbet svinder bort og familien tager afstand. De færreste kan undgå denne kamp i livet. Nogle kæmper mere end andre. Nogle får tildelt mere af livets problemer end andre. Nogle tager problemerne hårdere og tungere og andre er som en hoppebold, der efter at blive slået hårdt i jorden, hopper lige så friskt op igen. Vi kan ikke bestemme hvilken skæbne, vi bliver tildelt, og ofte kan vi heller ikke bestemme vores egen reaktion på det. For kampen overmander os, suger os ned i afgrunden og vi kæmper med alt hvad vi har for at komme tilbage. Ofte er vi skadet når vi går fra kampen. Går haltende derfra ud i den lysende morgensol, men videre ud i livet. Nogle taber kampen og andre vinder den. Kampen med livet. Kampen for at livet lykkes. I fortællingen om Jakob i det gamle testamente optræder der to velsignelser: Velsignelsen, som han får fra sin far. Og Velsignelsen fra Gud. Jakob bliver velsignet af sin Far. Men det er en velsignelse han stjæler sig til. Han får narret sin storebror til at bortødsle sin førstefødselsret væk for et måltid mad, og han snyder sin far ved at iføre sig pels. Såleses narret velsigner den gamle Isak Jakob med ordene: Se, lugten af min søn er som lugten af en mark, Herren har velsignet. Gud give dig himlens dug og jordens frugtbarhed, korn og vin i overflod. Folkeslag skal tjene dig, folk skal kaste sig ned for dig; og du skal være hersker over dine brødre. Forbandet være dem, der forbander dig, og velsignet være dem, der velsigner dig.” Han får her lovet materiel fremgang, et godt navn og magt. Det er jo også alt sammen udmærket. Hellere rask og rig, end syg og fattig. Men denne form for velsignelse, hvor rar den end kan være, er ikke en velsignelse som kan vores liv og glæde fuldkommen. Og så er der den evangeliske velsignelse. Guds velsignelse. Det er den man ikke kan fortjene. Det er den man ikke kan høste efter at have sået. Man kan ikke næstekærlighedelske sig til den. Ingen gerninger her i livet vil sikre en Guds velsignelse. Prøver man at gøre det, har man sigtet helt forkert og rammer langt ved siden af. Velsignelsen fra Gud kommer med et ansvar. Og med ansvaret kommer kampen. Velsignelse og kamp er to sider af samme sag. Det er det Jakob lærer i dagens lektie. I velsignelsen som ethvert menneske er givet af Gud igennem livet, får vi givet Hans kærlighed. Og med den kærlighed har vi et ansvar over for hinanden, over for vore medmennesker, at elske hinanden, at hjælpe hinanden. At se hinanden direkte i øjnene. Tage kampen op når det er nødvendigt og ikke vende ryggen i konfliktskyhed. For kampen i livet er en del af velsignelsen. Kampen kommer fordi vi elsker livet, og fordi livet elsker os. Hvis vi alle var ligeglade og apatiske, ville kampen aldrig finde os. Men fordi vi vil livet, fordi livet og kærligheden betyder noget for os, så kommer kampen også. Jakob kæmper med Gud, fordi han er elsket af Gud, og han går derfra haltende, men han går videre. ’Bed og I skal få, for at jeres glæde kan blive fuldkommen,’ det må den vigtigste sætning denne søndag. Bed og I skal få … Ikke stjæl, ikke så, ikke gøre jer fortjent… men bed! Bønnen her er at forstå som kamp. Når livet går dig imod, og kampen overfalder dig midt om natten, kan du tage livtag med kampen gennem bønnen. Det du får er ikke gods og guld, som i Jakobs velsignelse fra hans far. Det er nok ikke et lavere blodtryk, eller et højere for den sags skyld, så er det mere effektivt at gå lange ture. Nej det du får er større og bedre. Det du får er det menneske du og jeg for længst har tabt, nemlig det menneske vi skulle være. Som Jakob i kampen med Gud fandt det menneske han skulle være. Amen