Søndagens prædiken 10.s.e.trin
Dagens evangelium er præget af en dobbelthed. Der bliver sat et stort, voldsomt og synligt skel mellem de gode og de onde, og der bliver truet med dommens dag.
Men vi bliver rusket noget i vores forståelse af hvem der befinder sig på hvilken side af hegnet. For vi troede vel egentlig, at det ville gå Sodoma ret dårligt på dommens dag, da det jo i særdeleshed var et sted fyldt med synd. Byen levede helt tøjlesløst og blev ramt af ild og svovl fra Himlen. Men Jesus fortæller i dagens tekst, at det ville gå dem noget tåleligere end de mere pæne og afrettede byer som Kapernaum. For nok er Sodoma en syndens by, men det er også en by med lidenskab, kærlighed og liv. Hvorimod Kapernaum, nok er en pæn by, men den er lidensskabsløs, ja faktisk ligeglad. De har set Jesu undergerninger og hørt hans tale, men de er ikke til at opvække. De omvender sig ikke. Tror ikke. Ja er mistroiske. De vælger at leve på den sikre side, og tør ikke hengive sig. Og det er grunden til deres undergang på dommens dag.
For Jesus taler om dommedag. Han prædiker verdens ende og dom over folket her i Matthæusevangeliets kapitel 11. Men det er 2000 år siden. Og vi er her stadig. Dommedag er endnu ikke indtruffet, så hvad nytter al denne snak egentlig? Ja hvorfor skal vi bruge vore søndag formiddag på at høre og forstå disse mærkværdige ord?
Der bliver holdt dom over vores liv hver evig eneste dag. Hver aften vi lægger vores hoved på puden, skal vi stå til regnskab for dagens gerninger. For nok er dommedag ikke kommet og vi aner ikke om den er nær, eller fjern. Men vi skal leve livet i forventning om dens komme.
Normalt når vi hører tale om dommens dag fører det straks videre til at vi skal leve et syndfrit liv. Vi skal kun gøre gode handlinger. For på dommens dag, vil vi stå til regnskab for hver eneste ilde gerning, vi har handlet i vores liv. Vi skal være påpasselige, leve et lydefrit og ordentligt liv.
Men Jesus vender det hele på hovedet i dag, og forvirrer os. For nok kommer dommens dag, og vi skal stå til regnskab, men det er ikke lige med at vi skal leve et syndfrit liv.
Jesus siger i dag at det er bedre at leve livet, fyldt med synd og skyld, men dog leve det. End at leve et lidenskabsløst liv, hvor man intet gør eller tør af frygt for at træde ved siden af. For det er ikke et liv levet.
Vi er syndige mennesker. Vi vil gøre forkert. Vi vil handle dårligt mod vores næste. Vi vil komme til at lyve og hade. Det er en del af vores menneskelighed. Det er et af tilværelsens vilkår. Og i stedet for at forsøge at løbe fra det, og nægte at vedkende sig ens syndighed, skal vi i stedet er kende den, og acceptere den, og vælge livet med alt hvad det indebærer af sorg og glæde, had og kærlighed, løgn og sandhed.
Når børnene spiller på fløjte for os, skal vi danse og når de synger klagesange skal vi sørge.
Jesus vil i det nye testamente ikke være en moralens vogter, der fortæller os hvad der er rigtig og forkert, hvad vi må og ikke må. Vi får ikke givet en brugsanvisning til det perfekte levede liv. Nej han fortæller os gang på gang på gang, at vi skal leve livet! V skal erkende vores syndighed og skyld. Vi skal lade livet blive fyldt med kærlighed.
For hvis vi ikke gør det, så bliver vores liv tomt, det er måske pænt og propert og uden had, sorg og løgn, men det er tomt for kærlighed, glæde og sandhed.
For vi erfarer igennem livet, at vi ikke kan have det ene uden det andet. Ja vi ville slet ikke vide hvad det egentlig var. Når vi oplever hadet, er det fordi vi ved hvad kærlighed er, når vi føler sorgen, er det fordi glæden har fyldt så meget. Når vi bliver bitre over løgnen, er det fordi vi kan skelne den fra sandheden.
Kapernaum skal falde ved dommens dag, fordi de er uden lidenskab. Gud har skabt os til at leve et liv, fyldt med kærlighed, elskov, glæde og latter. Vi skal leve det liv. Ikke at leve er at gå imod Guds skaberværk, og det er værre end at synde.
Vores protestantiske kirkes reformator Martin Luther havde et budskab der lød: ”Synd tappert”. Med det udtryk, vil han få os til at forstå, hvad Jesus siger bl.a. i dagens tekst.
Vi skal erkende at vores liv er fyldt med gode og dårlige handlinger, og tanker. Det er en del af vores liv. Derfor skal vi leve vores liv, og synde tappert. Leve med lidenskab og synd, men gøre det med oprejst pande, vedkende at vi er syndige mennesker, og leve livet med alt, hvad det indebærer.
Amen
Marie-Louise Lieberoth Wadum 