Igår havde jeg en super Børnekirke i Kragelund kirke.
Jeg var så heldig at få lidt hjælp, af min gode veninde Mette Marbæk Johansen sognepræst i Haraldsted og Allingemagle sogne, til hvad jeg kunne lave med børnene.
Her er hvad vi lavede:
Indgangsmusik
Velkomst
1. sang – Tak for livet
Bøn
Bibellæsning
Præstens fortæller
2. sang – Sensommervisen
Fadervor
Velsignelsen
Udgangsmusik
Præsten fortæller:
Jeg startede med at læse op fra Sigurd Barrets børnebibel om Adam og Eva og syndefaldet.
Det her er et æble. Det kan der komme meget ud af. Der kan blive en fin og elegant lille æblekage ud af dette æble. Man kan koge gele, eller æblegrød. Man kan også bare spise det, som det er og nøjes med en tydelig bid i den ene side. Men der kan også komme en historie ud af sådan et æble. Der er mange gode historier om æbler og deres kraft. Vi hørte en lige før om Adam og Eva, slangen og æblet, og jeg kender en anden lille historie om æblet og ormen. Det er faktisk en film, men jeg fortæller den lige.
Æblet og ormen er historien om det selvfede præmieæble Torben, der har ét mål i livet: At ende som skinnende udstillingsæble i supermarkedets fineste montrer. Æblet Torben er en flot rød sag og nærmest æblernes svar på en spritnyt Ferrari. Han vil frem i madpyramiden og drømmer om at blive et pragteksemplar af et æble i supermarkedets frugtafdeling. Funklende lækker og lige til at spise. I Æbletræet hersker der strenge regler for fysisk fremtoning og personlig hygiejne. Ethvert æble med utøj eller den mindste brune plet bliver brutalt rystet af træets grene. Her er der kun plads til de flotte, renskurede, målrettede og karrieremindede.
Men Torbens snorlige vej mod succes og anerkendelse bliver ødelagt, da en nævenyttig, men ganske elskelig orm ved navn Sylvia tager bo under Torbens perfekte skræl. Og hun har ikke så få meninger om, hvordan tingene skal gå. Snart er Torben ikke længere velkommen og rystes af sin gren, som var han en spedalsk. Han må indse, at selv den smukkeste og mest succesfulde har ganske få ægte venner, så snart der kommer lidt ridser i lakken.
Nu tvunget til at ændre kurs og til at leve side om side med ormen, må Torben indse, at lykke ikke nødvendigvis måles i berømmelse og beundring, og i mødet med naturens andre mere eller mindre spøjse eksistenser finder Torben ny mening med tilværelsen.
Det som den historie så fint fortæller os er, at når vi ser verden fra en anden vinkel, så kan det vise sig at være mere end vi regnede med. For er det fair for et æble at ville slippe af med en orm, for at se godt ud? Og ender den ikke nemt med bare altid at være utilfreds og hellere ville noget andet end det som den rent faktisk får?
Det er lidt ligesom med Adam og Eva i den første historie jeg læste op heroppe. De havde alt, men det var bare ikke nok. De ville have mere. Så de tog en stor bid af den frugt, som var den eneste de ikke måtte spise. Og hvad skete der så? Hørte I det? De blev smidt ud af Paradis!! De havde det så dejligt, men fordi de ikke kunne se hvor godt de havde det, så endte de med at blive smidt ud fra det gode.
Og sådan er det også lidt for os nogle gange – så er livet ikke lige, som vi vil have det, så får vi det ikke på vores måde. Af og til er det grimmere, end vi kan lide det. Lidt ligesom ormen der kravlede ind i æblet – det passede slet ikke æblet Torben!! Men han måtte til sidst se verden på en ny måde og så opdagede han, at han faktisk fået en at følges med – nemlig ormen. Også selvom den ikke var ligeså smuk som ham selv.
Og det er det som Bibelen med Jesus også vil fortælle os: At se verden på en ny måde – så vi lærer at leve med det vi får, fordi vi får at vide, at vi også har en plads selvom det hele ikke er perfekt… Det kan være, at vi er som æblet Torben, der vil have det på en bestemt måde – eller vi er som Ormen Sylvia, der ikke er så smuk, men der er plads til begge – hvis man ser verden på en anden måde og er taknemmelig for det man får givet.
Der sker noget nyt, når man ser tingene anderledes. Og sådan kan vi fejrer alt det vi høster og alt det vi får givet – ved at se det for det gode.
Vær taknemmelig for det vi får – ligesom æblet Torben.