Ham der kom for sent

 

1. søndag efter påske

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.« Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.« Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Joh 20,19-31

 

Prædiken

Han kom for sent – igen. Han var så dårlig til at komme ud af døren og afsted, og mange gange fik han skæld ud for det.

Han sov for længe, var for længe om at spise maden, for længe om at komme i tøjet, sad og gloede ud af vinduet og kom for sent af sted.

 

Han forældre skældte ham ud. Hans venner skældte ham ud. Og flere gange var han gået glip af noget vigtigt, eller spændende, eller vildt, fordi han kom for sent.

 

I dag kom han også for sent. Hele dagen havde han været lidt rundt på gulvet og forvirret. Han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Det havde været en mærkelig påske. Der var sket så meget han ikke forstod. Han kunne slet ikke få det til at passe i sit hoved. Hans bedste ven var død, han havde set det selv. Han var død og de havde haft det så godt sammen, oplevet så meget – og nu var det bare forbi.

Så han kom sent af sted. Han skulle hen til de andre – vennerne. De havde mødtes hver dag siden fredag, hvor han døde, for at være sammen og tale sammen og bare hænge ud – prøve at få hoved og hale på det hele.

Han går langsomt af sted, nyder den kølige aftenluft, og summen af mennesker der samles i husene og går til ro.

Da han kommer hen til vennerne, er de helt oppe at køre. De er vilde i øjnene og råber i munden på hinanden. De har set deres ven, der var død i fredags. Jesus har været der. Han kom forbi og snakkede med dem, viste dem sine hænder hvor sømmene havde været slået i, og siden var spyddet var stukket ind.

Han kigger mistroisk på dem, han forstår slet ikke hvad de snakker om. De så alle sammen at Jesus døde. At han hang på korset livløs, de lagde ham selv i grotten, hans gravsted.

Hvordan skulle Jesus have været her, hos dem, og talt med dem og vist dem sin krop.  Thomas forstod slet ikke hvad de snakkede om. De måtte være blevet skøre, eller forhekset eller noget helt tredje. Han kunne i hvert fald ikke tro dem, ikke når han ikke selv havde set Jesus.

Han sagde ”Hvis jeg ikke selv ser naglemærkerne i hans hænder og såret i hans side, så kan jeg ikke tro det”.

 

Han gik hjem igen, og næste gang han så vennerne, var de stadig oppe at køre over at Jesus havde været der, der var flere og flere der sagde de havde set Jesus. Nogen havde været ude at gå en tur og mødt ham, andre havde set ham i en have. Thomas synes det var meget underligt det hele. Hvordan kunne det være at så mange mente de havde set Jesus? Hvad betød det?

Hvordan skulle de kunne havde set ham? Han var jo død! Kold og død!

Hvordan skulle Jesus pludselig kunne gå rundt imellem dem og snakke, og spise og være der?

Men Jesus havde jo gjort så mange andre undere. Han havde set hvordan syge, var blevet raske, hvordan fem brød og to fisk havde kunne mætte over 5000 mennesker, han var med til festen, hvor Jesus forvandlede vandet til vin. Men det her det var alligevel for vildt. At Jesus skulle være vandret ud af graven og blive i live igen. Det kunne han ikke forstå!

 

Der gik otte dage, og denne gang kom han ikke for sent. Denne dag havde han en sær fornemmelse i kroppen. Han var forventningsfuld og opstemt. Han vidste ikke hvorfor, men det var en god dag.

I dag var han ikke langsom, han skyndte sig at komme ud af døren og hen til vennerne. Der var en god stemning i stuen, de sad sammen og grinede og spiste mad, og hyggede sig. Lige pludselig stod Jesus i stuen. Han havde ikke hørt ham komme ind, og døren var lukket indefra. Var det virkelig ham? Thomas gloede og gloede. Vennerne blev glade og faldt Jesus om livet. Jesus kiggede på ham og talte direkte til ham. ”Kom med dine hænder, stik dine fingre ind i mærkerne efter sømmene og i såret efter spyddet. Og vær ikke vantro, men Tro. Tro på at jeg er Jesus, din ven”.

 

Thomas blev helt stille, han gjorde som han fik besked på. Idet han mærkede Jesu hænder, og så ham med egne øjne, var han ikke længere i tvivl, det var Jesus der stod foran ham. Hans bedste ven. Nu mærkede han den sammen glæde som de andre. Og han troede. Jesus var virkelig ikke længere død. Han stod midt iblandt dem lyslevende.

Jesus sagde til ham: ”Du tror fordi du har set mig. Salige er dem der ikke har set mig, og dog tror”.

 

—-

 

Vi er ikke så heldige som Thomas, at Jesus kommer ind i vores stue og viser sig sine naglemærker. Vi får ikke syn for sagen. Vi har kun overleveringerne, historierne om Jesus skrevet ned i bog. Men den dag hvor Jesus viser sig for Thomas, sker der også noget andet. Thomas tror på Jesus, men Jesus tror også på Thomas. Jesus siger ja til ham. Han fortæller ham at han er elsket af Gud.

Og den besked får vi også her i kirken.

Gud siger Ja til os! – her inde – bag lukkede døre – hver eneste søndag.

Og skulle vi få brug for at røre ved Jesus, – for som Thomas bedre at kunne tro, at det er sandt, alt dette, som vi har set, hørt, lært og fået fortalt af andre, ja, så får vi lov at spise brødet og drikke vinen ved nadveren, akkurat, som Thomas og alle de andre disciple fik lov til det, for snart mange, mange år siden.
..
Vinen og brødet er Jesu Kristi legeme og blod, siger vi, – og med det mener vi, – og har lov til at tro, at Jesus er til stede her i dag og i dette øjeblik, hvor vi fejrer Gudstjeneste.
..
Mange af os har brug for noget synligt, noget konkret at røre ved, førend vi kan tro på alt det, som vi får fortalt, – og derfor er der også en lille hilsen til alle os, som aldrig har “set” Jesus med vore egne øjne:
“Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”
Thomas lod sig overbevise af Jesus selv, – og derfor kan vi også lade vores tvivl, komme os til gode, – og sige Tak for kærligheden, glæden og velsignelsen.

Amen

 

 

Jesus – det stædige æsel

Prædiken

For små fem år siden oplevede jeg noget af en palmesøndag. Den 14. september 2014 blev jeg indsat som jeres sognepræst. Og sikke en modtagelse jeg fik. Det var som palmeblade blev strøet for mine fødder og vejen foran mig fejet. For I tog så godt, åbent og varmt imod mig og min familie.

Jeg har dog nok hverken været sagtmodig eller stille, men heldigvis skal hverken jeg eller andre være Jesus – det kan kun Jesus være. Jeg fik en tryg og god start som præst her hos jer. Nu er min palmesøndags tid hos jer slut, og min vej fører videre og væk herfra. Men altid vil jeg have denne åbenhed og godhed med mig.

 

 

Palmesøndag kan vække modstridende følelser i os. For vi mærker glæden og forventningen med Jerusalems borgere. Håbet om at alt vender, at freden og sejren kommer. Men vi ved også hvad der sker i dagene der følger. Og i palmesøndags glæder sidder også langfredags sorg, påskelørdags rastløshed og påskedags glæde og fornyet håb. Håbet og troen på at alt ender godt.

 

Da Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel, sagtmodig og stille – ligner han nok ikke den konge de havde forventet sig. Men alligevel modtager de ham med glæde og hosianna-råb. For han er ventet. De håber at profetien om en frelsende konge nu bliver opfyldt. At han er deres konge, der skal forvandle deres fornedrelse til sejr.

Jesus er konge og han er deres konge, men han er ikke den konge, de håber og tror han er. Han er ikke den de forventer, men han er den de behøver!

Jesus kommer ridende på et æsel, ikke en stor og hvid hest, som man normalt forbinder med en kongelig ankomst. Tænk bare på kongerne igennem verdenshistorien. Alle siddende stolte og ranke højt til hest, med fornemt tøj og et massivt følge. Her er Jesus alene, i slidt rejsetøj på et støvet og beskidt æsel.

For Jesus var anderledes end en normal konge. Han ville ikke regere med den vold og magt, som konger og regenter normalvis kan og vil udføre. Han ønskede ikke at påtvinge andre sit herredømme. Det er det der menes med sagtmodig, et ord vi ikke bruger så meget mere. Sagtmodig betyder stille og tilbageholdende. Jesus er en sagtmodig konge. Han tager ikke magten – han får den af Gud. Han sidder der på æslet sagtmodig og stille. Men folkemængden råber og hujer og modtager ham son den konge – han ved, han ikke kan være for dem.

 

Jesus var konge, men det var ikke noget han pralede af. Han havde hverken fint tøj, stort følge, palads eller smukke ridedyr.

Jesus gjorde sin entre på et dyr, der ikke havde et godt ry: Et stædigt æsel. Æslet det dumme og sløve dyr på fire ben med dusket hale. Tænk på æslet i Peter plys – det sløve, langsomme og triste dyr. Æslet er ikke et dyr der er blevet portrætteret pænt i litteraturen. Men det er ikke bare et dårligt ry, men også et forkert ry. For æslet er et stærkt og hårdfør dyr. Det er tålmodigt og nøjsomt. Og det har været mennesket trofaste hjælpere, længe før hestene kom til. Det har slidt og knoklet og vandret ved menneskenes side – på de mange vandringer igennem menneskehedens historie.

 

I dag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Men hvorfor dette dyr? Alle konfirmander og alle os andre ved hvilken stor status, der ligger i et transportmiddel. Jo flere hestekræfter jo bedre. Jo større og hurtigere bil, jo større status. Og jeg har endnu ikke set en konfirmand blive hentet af et æsel, men jeg håber. For det ville være et syn. En smuk konfirmand på et stille og slidsomt æsel.

 

En af grundende til at Jesus vælger æslet er at han skal opfylde den profeti, Zakarias har forudsagt. At kongen der skal skabe fred, retfærd og sejr for Jerusalem vil komme ridende på et æsel. Derfor er Jerusalems borgere måske også en smule forvirrede. For han opfylder jo den profeti de kender, ved at komme ridende på et æsel, men han opfører sig slet ikke som den konge de havde regnet med at få. Og en forvirret folkemængde kan hurtigt vende sig og glæden kan blive til vrede.

En anden grund er at æslet passer til Jesus og til det som skal ske i påsken. Æslet er et nyttedyr, ikke et man praler med, men et stærkt dyr. Ikke hestekræfter – men æselkræfter.

Æslet bliver slået og drevet videre af sin ejer, når det går for langsomt. Det knokler op ad høje skrænter, fyldt læsset – og æslet fortsætter. Hvor mange af os har ikke på en charterferie sydpå, set et stakkels lille æsel langsomt trave op af bjergsiden med en stor turist på ryggen, turisten svedende under den bagende sol, og æslet langsomt, men sikkert få den tunge last sikkert op det smukke udkigspunkt.

Påsken er også en fortælling om æselkraft og æselmod. Som æslet finder Jesus sig i at blive slået og drevet frem, han bærer sit tunge kors op af bjergsiden. Han udholder som æslet sin tunge vandring for at redde menneskers håb og kærlighed. Jesu lange vandring ender på bjerget Golgata hængende på det kors, han selv har slæbt derop, svedende under solens bagende varme, der bliver til aftenens kølige mørke og ender i dødens sorthed.

Palmesøndag – hele påsken handler om æselkraft og æselmagt. Ikke magten i at herske over andre, men den magt der ligger gemt i at give sit liv for andre, som Jesus gav sit liv for menneske. Om styrken i det langsomme og sagte mod. Måtte Gud give os det mod også i vores liv, når vi jubler, og når vi svigter, når vi dør og til at holde fast i håbet om opstandelsen.

Amen