Søndagens tekst (se nederst på siden) handler om at vi skal leve som himlens fugle og markens liljer – et bekymringsfrit liv. Men kan vi det? Og hvordan skal vi gøre det?
…
Vi er i Guds hånd.
Kast alle dine bekymringerne på Gud. Bare stol på ham. Han skal nok sørge for dig og dine.
Men kan vi det? Er det muligt for os at smide vores bekymringer væk, og i blind tillid give vores liv til Gud? Jeg tror, at mange af os meget gerne ville give vores bekymringer væk, og leve et bekymringsfrit liv, jeg ved at jeg gerne ville. Vi kender alle til at bekymre os, for vi gør det alle størstedelen af tiden. Vi bruger hele dage på at tænke, gruble og overveje bare et lille problem, og til tider kan det også overtage hele nætter. Vi bekymrer os hele tiden. Om penge, arbejde, familie, venner, og fremtiden. Vi tænker over, hvad der mon sker, hvad vi kan gøre og hvad der sker hvis vi ikke gør noget. Vi vil være i kontrol over vores liv og vores fremtid. Vi skynder os ind i en tid, der slet ikke er kommet endnu, eller vi bliver hængende i en fortid som er uden for vores rækkevidde, vi er ikke i vores øjeblik. Selvom hver dag har nok i sin glæde og i sin plage, har vi allerede taget plagerne for de næste mange år på os nu. Jeg tror ikke at Jesus siger til os her, at vi slet ikke må bekymre os. Men nærmere at han mener, at vi ikke må bekymre os om andet end dagen i dag, da den har nok i sin plage. Hver dag sin bekymring, vi må ikke bekymre os forud. Vi skal prøve at rationere vores bekymring, en portion pr. dag.
Bekymringen føles som en kæmpe sæk fyldt med sten der bliver lagt på ens skuldre. Prøv at stå oprejst i 10 min med sådan en på skuldrene de færreste af os vil nok ikke kunne klare det. bekymringerne er tunge, og vi vil helst slippe for vægten. Men kan vi slippe bekymringerne. Kan vi fjerne sækken fra vore skuldre?
Bekymringen slutter aldrig fordi den vil sikre sig, dobbeltsikre, ja trippelsikre, at alt går som det skal. Er lyset slukket ordentligt? Låste jeg bilen? Var det den rigtige beslutning at flytte? Vil operationen gå godt? Klarer mine børn sig godt i skolen? Hvordan vil mødet gå? Hvordan har min søster det? Når vi bruger hvert vågent minut på at sikre os igennem livet, oplever vi ikke det liv vi så ihærdigt vil sikre. Vores bekymringer for det elskede liv, ender med at ødelægge livet.
Bekymringen kan være altfortærende. Den kan fuldstændig overtage kontrollen med vores liv, og være den der styrer alt hvad vi gør og tænker. Men er bekymringen det værd? Hvad gør bekymringen? Jeg tror at den sortner vores udsyn og farver alt gråt. Den står i vejen for vores mulighed for at gå fremad. I bekymringen ligger der et ønske om, at vi vil være alt muligt andet end vi egentlig er. Vi vil ikke være den vi er i det liv vi har. Liljerne på marken og himlens fugle bekymrer sig ikke, de sår og høster ikke, de lever fra dag til dag og får føden af deres himmelske fader. Vi ser træerne, der år efter år får nye blade hvert forår uden at bekymre sig om, at de her i efteråret vil ligge brune og tørre i skovbunden og knuses under vores fødder, som vi går ind i kirken. Bladene fylder træernes krone så smukt, for blot at være væk og visnet næste dag. Liljen nøjes med at være lilje, som vi skal være bedre til at nøjes med at være menneske. Lad os prøve at stoppe med at sammenligne os med andre og ville et andet liv. Lad os forsøge at leve det liv vi har til vores rådighed og lade morgendagen komme når den gør. Vi bekymrer os om den tid, der kommer, men upåagtet af hvad vi tænker om morgendagen, vil den komme. Det er vores ansvar som menneske elsket af Gud og omfattet af den evige pagt med Ham, at tage vare på vores liv og forvalte det ret. Det gør vi ved at lade os fylde af troens ubekymrethed og leve livet i dag. Vi må prøve at slippe kontrollen og lade håbet fylde vores tanker om morgendagen. Vi skal være bedre til at vælge vores liv. Vælge at stoppe bekymringerne, vælge at stole på Gud, vælge at give vores liv til Gud og dermed sige ja til den evige pagt Gud har stiftet med os. Gud har os i sine hænder. Valget har indflydelse på hvilket liv vi lever. Lever vi et liv i evig bekymring om alting? Eller prøver vi at slippe kontrollen, give os hen til Gud og dermed til det liv vi lever her og nu. Jeg tror, at når vi bekymrer os om fremtiden, skygger vi for dagen i dag. Vi sætter vores liv på pauseknap. Vi skal lade Troen og dermed roen få rum i vores liv og lade hjertet hvile ved ham. Livet er i dag og med håbet giver vi hver dag dybde. I dagens håb ligger det forgængelige, da vi håber trods døden og elendigheden. Vi siger ja til livet også når det er der, hvor det gør ondt at være og hvor ingen af os har lyst til at leve.
Men hvordan kan vi vove livet på denne måde? Hvordan kan vi kaste os ud i livet uden at sikre os og det? Hvordan kan vi leve et liv, hvor alt er så usikkert? Et liv hvor lige meget hvor meget vi bekymrer os og prøver at sikre os og kontrollere, ikke kan lægge en dag til vores eget liv? Det virker umuligt, og jeg tror at det for de fleste af os er meget svært. Men vi kan leve det liv, fordi vores liv er i Guds hænder. Vi har troen med os, en tro der sikrer os og beskytter os. En tro der giver os modet til at leve livet, på godt og ondt. Til at leve livet, der hvor det er allersværest, mørkt og utrygt. En tro der giver os glæderne og lyset der kan vare langt ind i bekymringernes vågne nætter. Troen på, at Gud har os i sine hænder giver os modet til at have med livet at gøre, selvom vi ikke aner hvad det bringer, og derfor er der håb til alle os, der ligger vågen nat efter nat ængstelige og kolde af sved over en bekymringsfuld fremtid. Vi får Guds rige som en ren gave, og den kan fylde vores livs øjeblik med glæde og håb.
Amen
…
Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog: Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.« Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden.« Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.« 1 Mos 8,20-22; 9,12-16
Epistlen skriver apostlen Paulus til galaterne: Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag. Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre; for enhver skal bære sin egen byrde. Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Gal 5,25-6,8
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« Matt 6,24-34
Marie-Louise Lieberoth Wadum 